Om skyer

Skyer grundinddeles navnemæssigt med latinsk baserede betegnelser i 4 typer

Cirrus = fiber eller hår	Cumulus = stak	Stratus = lag	Nimbus = nedbør

Baseret på deres struktur kan de opdeles de i 2 hovedtyper:

Skyer opdeles som hovedgruppering i 10 familier (klasser), der hver især specificeres ved en række elementer, der kan indgå i deres opbygning.
Englænderen Luke Howard (også kaldet meteorologiens fader) udgav i 1803 en bog med klassifikation af skyer. Denne klassifikation svarer stort set til den der anvendes idag.

De 10 skyfamilier
Høje skyer (Cirrustyper; iskrystaller)
	Cirrus (fjerskyer) over 5000m Iskrystaller Mætning af luftmasse i stor højde > Kan indikere at varmfrontsystem på vej eller en opløst tordensky.	S Ci CH 0		Cirrostratus (slørskyer) over 5000m Primært iskrystaller. Mætning af stor luftmasse i stor højde. > Tykning kan indikere at varmfrontsystem nærmer sig og medføre nedbør indenfor 12-24 timer.	S Cs CH 2		Cirrocumulus (sildeben-, makrelskyer) over 5000m Iskrystaller og underafkølede vanddråber Mætning af luftmasse i stor højde kombineret med ustabilitet. > Opbygning af skylag indikerer at varmfrontsystem nærmer sig.	C Cc CH 2
Mellemhøje skyer (Altotyper; iskrystaller og vanddråber)
	Altocumulus (lammeskyer) 2000-5000+m Små dråber eller iskrystaller eller blandet En stor luftmasse løftes og efterfølges af fortætning kombineret med ustabilitet > Let regn ved tykt skylag. Kan tyde på at koldfront nærmer sig.	C Ac CM 3		Altostratus (gråvejr) 2000-5000+m Iskrystaller og vanddråber evt regndråber / snefnug En stor luftmasse løftes og efterfølges af fortætning > Udbredte områder med lettere regn og sne.	S As CM 4
Lave skyer (vanddråber)
	Stratocumulus (bølgeskyer) 300-2400m Små dråber. Opstigning af større fugtig luftmasse der stoppes af overliggende inversion. Opstår ved fortætning kombineret med relativt svag ustabilitet i højden > Støvregn, let regn, sne.	S Sc CL 6		Stratus (dis / tåge / gråvejr) 0-700m Små vanddråber Statisk eller opstigende større luftmasse (evt. tåge) efterfulgt af fortætning > Finregn, let regn, sne, kornsne	S St CL 7		Cumulus (blomkålsskyer) 300-1700m evt. op til flere 1000m Vanddråber evt. iskrystaller Svag til moderat konvektion der kan forstærkes af atmosfærisk ustabilitet > Evt. byger	C Cu CL 8
Lodrette skyer (Nedbørsskyer; vanddråber)
	Cumulonimbus (bygeskyer) 1000-5000m max. 25000m Små dråber, vanddråber, iskrystaller sneflager, snehagl, iskorn, hagl. Kraftig konvektion (eksploderende søbrise, bagsidevejr) assisteret af atmosfærisk instabilitet > Byger (evt. meget kraftige), hagl, sne, torden, lyn.	C Cb CL 9		Nimbostratus (regnskyer) 100 - 2500m Små vanddråber, regndråber, snekrystaller, snefnug Møde mellem fugtig luft i varmfront og kold luft i koldfront. > Vedvarende udbredt regn / sne.	S Ns CL 5
Andre "skyer"
Polare skyer (natskyer; udenfor skysystemet)
	Narceous Polare stratosfære skyer (perlemorsskyer)			Noctilucent Polare mesosfære skyer (lysende natskyer)
Menneskeskabte "skyer"
	Smog			Cirrus aviaticus (kondensstriber / contrails)

Den idag mest normale måde at beskrive skyer på er ud fra 'International cloud atlas' (1896 og flere gange senere - sidst: vol 1 tekster 1975 og vol 2 billeder 1987) fra 'World Meteorological Organization'.

En sky kan kun i begrænset omfang beskrives ved dens familie (f.eks. 'Cirrus'), der skal - for at være detaljeret nok - også angives karakteristika: art (f.eks. 'fibratus') og/eller type (f.eks. 'intortus'), samt supplerende karakteristika når disse foreligger (f.eks. 'med mamma'). Det kan også komme på tale at detailbeskrive en sky ved hjælp af flere karakteristika (f.eks. 'Stratocumulus stratiformis perlucidus undulatus').
Med udgangspunk i foredraget "The Modification of Clouds" som englænderen Luke Howard i 1802 i The Askesian Society i London (udgivet som bog i 1803) deles skyer ind i 10 familier. Der er dog betydelig uenighed om der 3 eller 4 grupper (f.eks. 'høje'). Det er her de lodrette der volder særlige kvaler. Der er endvidere en vis uenighed om, hvilken gruppe en familie skal være i (f. eks. er Nimbostratus set relateret til grupperne lave, mellemhøje og lodrette).
Det videre arbejde med definitionen af skyer har ledt frem til en lang række definitioner af arter, typer og særlige særlige karakteristika, samt hvilke kombinationsmuligheder indenfor disse der er relevante indenfor den enkelte skyfamilie. Det faktiske antal er langt lavere end det matematiske.
Skyers 'luftighed' indebærer endvidere, at den i et vist omfang kan ændre karakteristika i en sådan grad at de ofte kan skifte tilhørsforhold fra en familie/underopdeling til en anden.
Et godt netsted at læse om skyer synes at være . Afsnittet om skyer hos DMI synes stort set at være oversættelse af uddrag derfra.
Et godt sted at se billeder af skyer etc. synes at være Clouds Online fra "Karlsruher Wolkenatlas" .

Cirrus

Cirrus Cirrus fibratus Cirrus uncinus Cirrus Kelvin-Helmholtz Colombia Afledt fra: cirrus = krølle af hår, dusk eller tjavs. Kort navn: fjer-skyer Typekode: ci Højde: 3-8 km i polare områder. 5-13 km i tempererede områder. 6-18 km i tropiske områder. Forekomst: Worldwide Bestanddele: iskrystaller. Årsag: Mætning af luftmasser i højere luftlag Typisk vejrtype: Kan indikere, at et frontsystem er på vej, eller et opløst tordenvejr. Nedbør: Nej Gennemskinnelighed: Ring omkring sol/måne kan forekomme. Tætte skyer kan sløre eller skjule sol/måne. Arter: fibratus, uncinus, spissatus, castellanus, floccus Typer: intortus, radiatus, vertebratus, duplicatus Supp. kar: mamma Oprindelig: Cirrocumulus, Altocumulus, Cumulonimbus Cirrus-skyer udvikler sig ofte som faldstriber fra Cirrocumulus eller Altocumulus eller fra den øvre del af Cumulonimbus. Kan også dannes, når de tyndere dele af uensartede Cirrostratusskyer fordamper. Til tider er de tjavsede skyer så udbredte, at de ikke kan skelnes fra hinanden og fremstår som et sejl eller en flade der kaldes 'cirrostratus'. Konvektion i store højder kan producere Cirrocumulus skyer - et mønster af små skytotter med dråber af underafkølet vand. Cirrus-skyer kan udskille hårlignende tråde der består af tungere iskrystaller. Sådanne 'faldende streger' - en form for virga - indikerer ofte forskelle i bevægelsen i luftmasserne (et 'vindsnit') mellem den øvre del af en cirrus-sky og luften nedenunder. Den øverste del af en cirrus-sky bevæger sig ofte hurtigt hen over et langsommere luftlag, eller stregerne falder ned i luftlag, der bevæger sig hurtigere. Retningen på vindene i luftlagene kan også variere. De faldende streger vil fremstå som rette linier når der ikke er noget vindsnit. Dette får skyerne til at ligne et komma (cirrus uncinus) eller se sammenfiltrede ud, hvilket indikerer turbulens i de højere skylag. De faldende iskrystaller fordamper før de når jordoverfladen. Cirrus-skyer fanger og refelekterer infrarøde stråler (varme) under sig (drivhus effekt), men reflekterer også i nogen grad sollys (albedo). Det er endnu ikke afklaret om cirrus-skyer opvarmer eller afkøler jorden. En stor del af vanskeligheden ligger i at modellere albedo-effekten fra skyer sammensat af krystaller af forskellig form og størrelse. Der har været en tendens til at undervurdere albedo-effekten. Forbedring af modellerne vil forbedre klimaforudsigelserne. Forekomsten af mange cirrus-skyer er hyppigt tegn på at en varmfront eller anden uro i de øvre luftlag med dårligt vejr til følge nærmer sig indenfor det nærmeste døgns tid. De kan dog også være resterne fra et tordenvejr. Et stort skjold af cirrus og cirrostratus ledsager typisk udadgående luftstrømme i stor højde fra hurricanes og tyfoner. De kan også dannes ud fra kondensstriber fra fly (cirrus aviaticus). Flere eksempler på Cirrus fibratus. Flere eksempler på Cirrus uncinus. Wikipedia: Cirrus.

Cirrostratus

Cirrostratus Halo Afledt fra: Latin: cirrus = hårlok eller tjavs og stratus = fladt udbredt lag. Kort navn: Slørskyer Typekode: cs Højde: 3-8 km i polare områder. 5-13 km i tempererede områder. 6-18 km i tropiske områder. Forekomst: Worldwide Bestanddele: Primært iskrystaller. Årsag: Mætning af store luftmasser. Typisk vejrtype: Stigende skytæthed er forløber for en varmfront og medfølgende regn. Nedbør:Nej. Indikerer at der vil komme nedbør i løbet af de efterfølgende 12-24 timer. Gennemskinnelighed: Bliver ikke så tætte (når solen mere end ca. 30° over horisonten), at ting på Jorden forhindres i at kaste skygge. Ved tyndere skylag forekommer 'halo'-ring omkring sol og måne. Arter: fibratus, nebulosus Typer: duplicatus, undulatus Supp. kar: ingen Oprindelig: Cirrocumulus, Cumulonimbus Cirrostratusskyer består primært af iskrystaller, og de fremstår som et hvidligt udbredt, gennemskinneligt skyslør eller med et glat udseende, som helt eller delvist dækker horisontalt for himlen. De kan optræde i form af et trådet / fiberagtigt slør, hvori tynde striber kan observeres, eller de kan ligne et tågeslør. De dannes, når store luftmasser langsomt stiger op til tilstrækkeligt højtliggende niveauer. De kan også dannes, når nogle af de andre højtliggende skyer smelter sammen, eller de kan dannes af iskrystaller, der falder fra Cirrocumulus. Sidst kan Cirrostratus også dannes ved en udtynding af Altostratus, eller når en Cumulonimbus spreder sig ud. Kan være meget tykke (op til flere tusind fod) og dække hele himlen, være ret transparente og ofte være 'kantet' af Cirrus-skyer. Flere eksempler på Cirrostratus. Wikipedia: Cirrostratus.

Cirrocumulus

Cirrocumulus Afledt fra: cirrus = hårlok eller tjavs; cumulus = dynge Kort navn: sildeben-, makrel-skyer. Typekode: cc Højde: 3-8 km i polare områder. 5-13 km i tempererede områder. 6-18 km i tropiske områder. Forekomst: Worldwide Bestanddele: Iskrystaller og underafkølede vanddråber. Årsag: Konvektion af store luftmasser i højere luftlag kombineret med ustabilitet. Typisk vejrtype: Stigende skytæthed kan indikere, at et varmfrontsystem er på vej. Nedbør: Nej. Gennemskinnelighed: Uden skyggevirkning. Arter: stratiformis, lenticularis, castellanus, floccus Typer: undulatus, lacunosus Supp. kar: virga, mamma Oprindelig: Cirrus- eller Cirrostratus, Altocumulus. Cirrocumulus dannes ved konvektion - gerne som hvide flager eller lag i klar luft. De kan også være resultatet af omdannelse fra Cirrus- eller Cirrostratusskyerne. De kan desuden dannes som resultat af formindskelse af de elementer som en Altocumulusflage eller et lag deraf består af. Cirrocumulus formet som linser eller mandler (lenticularis) er som regel forårsaget af lokal orografisk opstigning af et lag fugtig luft. Iskrystaller i skyen får typisk hurtigt de underafkølede vanddråber fra konvektionen til at fryse. Derved ændres cirrocumulus skyen til en cirrostratus sky. Dette kan også udløse virga bestående af is og sne. Cirrocumulusskyer har typisk en kort levetid. Kan optræde både før og efter fronter, men kan også være på himlen uden at varsle dårligt vejr. Øges de dog i antal er de formentlig et tegn på en varmfronts komme. Cirrucomulus bruges både som reference til den enkelte skytot og til et større skyområde. I sidste tilfælde refereres der til den enkelte tot som en "cloudlet". Cloudlets er små hvide pletter eller totter uden grå skygge, der forekommer større pletter eller flader sammen med andre cloudlets. Disse er ofte - som andre cumulus - organiseret i rækker, men da de er så små antager fladerne ofte en mere fintmasket form lignende fiskeskæl. De omtales ofte i det daglige som "sildeben"- eller "makrel"-skyer. Da skyerne har et stort vandindhold, har de ikke et udtalt sejl- eller fiber-udseende og de enkelte cloudlets ligner altocumulus. Cirrocumulus adskiller sig fra de meget lignende altocumulus på flere måder - selvom de kan optræde sammen uden nogen klar adskillelse. Cirrocumulus forekommer generelt i større højder. Den enkelte cloudlet ser derved mindre ud, da den er fjernere. De er også koldere. Cirrocumulus kaster aldrig 'selv-skygger' og er delvis gennemsigtige. De forekommer også typisk blandt andre cirrus-skyer og ses sædvanligvis selv under transformation til en anden cirrus-type. Flere eksempler på Cirrocumulus. Wikipedia: Cirrocumulus.

Altocumulus

Altocumulus Altocumulus Castellanus Altocumulus Lenticularis Altocumulus Mackerel Altocumulus Undulatus Afledt fra: altum = (mellem-)høj; cumulus = masse eller dynge. Kort navn: lammeskyer Typekode: ac Højde: 2.000 - 7.000 meter. Normalt regnes med basis omkring 3.000 meter. Forekomst: Worldwide. Bestanddele: Sædvanligvis små dråber indtil -10°C. Nogle iskrystaller indtil -30°C. Til tider blandet. Årsag: Konvektion (opstigning) af store luftmasser efterfulgt af kondensation kombineret med ustabilitet. Typisk vejrtype: Let regn. Ofte forløber for en koldfront. Forekomst først på en varm og fugtig sommerdag indikerer ofte at tordenvejr opstår senere på dagen. Nedbør:Castellanus giver til tider regn. Kan være tyk nok til at skjule sol/måne. Arter: stratoformis, lenticularis, castellanus, floccus Typer: translucidus, perlucidus, opacus, duplicatus, radiatus, lancunosus Supp. kar: virga, mamma Oprindelig: Cumulus, Cumulonimbus Altocumulus optræder ofte som et udstrakt lag af små skydele, som er arrangeret temmeligt regelmæssigt. De enkelte elementer er større og mørkere end i cirrocumulus og mindre end dem i stratocumulus. De kan ligeledes optræde som linse- eller mandelformede flager, der ofte er langstrakte og med klart aftegnede omrids. Mere sjældent optræder Altocumulus i form af små isolerede totter med flosset underside. De fremstår i farvespektret mellem hvid og grå som flager eller lag, afrundede skymasser, ruller, trådede eller diffuse. De dannes ofte i udkanten af et udstrakt lag af opstigende luft eller som et resultat af turbulens eller konvektion i det mellemhøje niveau. Altocumulus kan også dannes på grund af en forøget størrelse eller tykkelse i de mindste dele af et Cirrocumuluslag, ved opsplitning af et Statocumuluslag eller ved omdannelse af Altostratus eller Nimbostratus. Altocumulus, der har form af linser eller mandler (lenticularis) dannes ofte som følge af lokal orografisk opstigning af et lag fugtig luft. De kan optræde i forbindelse med koldfronter, men kan også dannes ved at andre Cumulus-skyer falder sammen og flader ud. Flere eksempler på Altocumulus. Flere eksempler på Altocumulus lenticularis. Wikipedia: Altocumulus.

Altostratus

Altostratus Altostratus Undulatus Afledt fra: altum = (mellem-)høj; stratus = fladt udbredt lag. Kort navn: gråvejr Typekode: as Højde: 2.000 - 7.000 meter. Normalt regnes med basis omkring 5.000 meter. Efterhånden som basen falder kan skyen ændres til Nimbostratus. Forekomst: Worldwide. Mest udbredt ved de mellemste breddegrader. Bestanddele: Sædvanligvis vanddråber og iskrystaller. Til tider også regndråber og snefnug. Årsag: Opstigning af udstrakte luftmasser efterfulgt af kondensation. Typisk vejrtype: Udbredte områder med regn eller sne. Nedbør: Ja. I skyens sene faser ofte regn i lange perioder med sol/måne skjult. Gennemskinnelighed: Solen og månen kan skinne gennem skyens tyndere dele, mens de tykkere dele kan skjule solen fuldstændigt. Skyen har ingen Halo og ting på jorden kaster ikke skygge. Arter: ingen Typer: translucidus, opacus, duplicatus, undulatus, radiatus Supp. kar: virga, praecipitatio, pannus, mamma Oprindelig: Altocumulus, Cumulusnimbus Altostratus optræder som grålige eller blålige tågeagtige skylag med et stribet, trådet eller ensartet udseende, som helt eller delvist dækker himlen. Ind imellem kan solen skinne svagt eller begrænset igennem som gennem råglas. Normalt er de lysere énd den som oftest lavereliggende nimbostratus og mørkere end den højereliggende cirrostratus. Altostratus er en nedbørsgivende sky, som kan bestå af to eller flere overliggende lag i lidt forskellige niveauer, som kan være delvist sammensmeltede. Skyen befinder sig ofte i det samme mellemhøje niveau som Altocumulus, men strækker sig gerne højere op. Den dannes som regel på grund af langsom opstigning af udstrakte luftlag til tilstrækkeligt høje niveauer. Altostratus kan også udvikle sig ud fra en fortykkelse af et Cirrostratusslør eller ved udtynding af et Nimbostratuslag. En varmfront med regn er gerne på vej, når Altostratus dækker himlen. Flere eksempler på Altostratus. Wikipedia: Altostratus.

Stratocumulus

Stratocumulus Stratocumulus opacus Stratocumulus perlucidus Afledt fra: stratus = fladt udbredt lag; cumulus = masse eller dynge. Kort navn: Bølgeskyer Typekode: sc Højde: 300 - 2.400 meter. Forekomst: Worldwide. Bestanddele: Sædvanligvis små dråber ned til -15°C. Årsag: Skyer, der ofte har form som ruller eller bølger, kan f.eks. dannes når varm fugtigt opstigende luft blandes ved konvektion med overliggende mere tør og kold luft og blandingen bevæger sig under overliggende varmere og lettere luft der bremser fortsat lodret udvikling. Kan indikere vejrskifte.(Forløber for dårligt vejr, eller afslutning derpå - f.eks. torden eller kraftige vinde). Typisk vejrtype: Ved udbredt skydække: mørkt tungt surt gråvejr (dull). Reducerer sommervarme og vinterkulde (termoeffekt). Nedbør: Normalt ikke. Dog den primære leverandør af støvregn. Støvregn eller let regn / sne kan dog forekomme - især ved kyster og bakkede områder. Meget tykke skyer kan dog give mere nedbør. Virga af iskrystaller kan forekomme i meget koldt vejr. Gennemskinnelighed: Kan være tyk nok til at skjule sol/måne. Smååbninger der lader solen (delvis) igennem forekommer dog. Arter: stratiformis, lenticularis, castellanus Typer: translucidus, perlucidus, opacus, duplicatus, undulatus, radiatus, lacunosus Supp. kar: mamma, virga, praecipitatio Oprindelig: Altostratus, Nimbostratus, cumulus, cumulonimbus Stratocumulus fremstår som grå eller hvidlige lave skylag eller skyflager, som næsten altid har mørke dele bestående af mosaiklignende, afrundede ikke-fibrøse skymasser eller bølger. Lejlighedsvis optræder Stratocumulus i form af enkelte store ruller. Stratocumulus kan minde om Altocumulus, men ligger i et lavere niveau, og kan derfor forekomme større, men størrelsen og lagtykkelsen kan variere meget. Er den enkelte skymasse/-rulle på størrelse med en hånd (på strakt arm) er den en stratocumulus. Er den på astørrelse med tomlen er den en altocumulus. Stratocumulus kan være resultat af en forøget størrelse af - i det mindste dele af - Altocumulus, men de kan også dannes i klar luft under undersiden af Altostratus eller Nimbostratus. Stratocumulus kan også dannes som resultat af omdannelse fra Nimbostratus. De dannes gerne ved udspredning af den øvre eller midterste del af Cumulus eller Cumulonimbus. Strater dagen med disse lave 'bølgeskyer', så bliver det overvejende tørt. Flere eksempler på Stratocumulus. Wikipedia: Stratuscumulus.

Stratus

Stratus Stratus Fractus Stratus top Tåge, dis og tågedis Afledt fra: stratus = fladt udbredt lag Kort navn: dis / tåge Typekode: st Højde: 0-700 meter, men kan til tider ses i op til et par kilometers højde. Forekomst: Worldwide. Mest langs kyster og i bjergområder. Bestanddele: Sædvanligvis små vanddråber der i tynde skyer kan give corona. Årsag: Afkøling af lavere atmosfære eller ved, at tåge stiger op som konsekvens af opvarmning af Jordens overflade eller forøgelse af vindhastigheden . Typisk vejrtype: Nedbør: Finregn, sne eller kornsne. Kan være betydelig langs kyster og i bakkede områder - kan også komme fra højere skylag. Skifter ved mere udbredt nedbør til Nimbostratus. Gennemskinnelighed: Sol og måne synlige ved tyndt skylag - deres kant kan klart skelnes. Der kan da skabes corona omkring solen og månen. Ved meget lave temperaturer kan der under særlige forhold skabes en halo. Arter: ingen Typer: opacus, translucidus, undulatus Supp. kar: praecipitatio Oprindelig: Nimbostratus, Cumulus, cumulonimbus Stratus optræder oftest som et tåget, gråt ensformet skylag, hvis ensartede bund kan ligge langt nok nede til at skjule bakketoppe eller høje bygninger. Stratus kan også optræde i form af flossede flager, og disse kan dannes på grund af turbulens, når luft bliver fugtig af nedbør fra andre skyer. Stratus kan udvikle sig fra stratocumulus når dennes skybase sænkes eller den mister sit grundlag eller synlige opdeling. Stratusskyer kan også opstå, når tåge forsvinder som følge af opvarmning eller øget vindhastighed. Under dannelse eller opløsning kan Stratus Fractus opstå som kortvarrige mere eller mindre tæt knyttede fragmenter med varierende lysstyrke. Flere eksempler på Stratus. Flere eksempler på Stratus top. Flere eksempler på tåge, dis og tågedis. Wikipedia: Stratus.

Cumulus

Cumulus Cumulus humilis Cumulus congestus Towering cumulus Afledt fra: cumulus = masse eller dynge. Kort navn: blomkåls-skyer Typekode: cu Højde: Normalt 300 - 1.700 meter - somme tider op til godt 2.000 meter. Ved stigning i temperatur kan medføre højere skybase. (Cumulus congestus op til over 7.000 meter). Forekomst: Worldwide bortset fra Antarktis. Bestanddele: Hovedsageligt små vanddråber. Dog iskrystaller ved temperatur under 0°. Årsag: Svag til moderat konvektion (tunge luftmasser daler ned, mens lette stiger - opdrift) ved jordopvarmning fra solen. Ved Cumulus congestus forstærket af atmosfærisk ustabilitet. Typisk vejrtype: Godt vejr så længe de forekommer enkeltvis som store "totter". Højtryksvejr. Turbulent vind under større skyer. Kan udvikle sig til Stratocumulus. Nedbør; Normalt ingen nedbør. Cumulus congestus kan dog give moderate til kraftige byger. Gennemskinnelighed: Hurtigt aftagende. Arter: humilis, mediocris, congestus, fractus Typer: radiatus Supp. kar: pileus, velum, virga, praecopitatio, arcus, pannus, tuba Oprindelig: Dis, Altocumulus, Stratocumulus Cumulusskyer er tætte skyer med klare omrids og flad underside og adskilt af ganske store skyfrie områder. De udvikler sig i højden og kan få blomkålsudseende i toppen. Generelt er de lyse på de dele, hvor Solen skinner, mens de kan have mørkere nuancer på de lavere dele. Undersiden af Cumulus er gerne plan, men kan også optræde med flosset underside. De kan have mange forskellige former og kan optræde i flere forskellige stadier på samme tid. Cumulus dannes i de konvektionsstrømme, der opstår, når der er store temperaturforskelle i de lavere luftlag. De bliver ofte dannet i områder, hvor det har været diset. Cumulusskyer kan også stamme fra Altocumulus eller Stratocumulus. Vattot-agtige Cumulusskyer, der kommer ind fra venstre, når man har ansigtet op mod vinden, vidner om et nærtliggende højtryk og sædvanligvis godt vejr. Er skyerne optårnede og større giver Cumulus et fingerpeg om en anden udvikling. Så kan det op af dagen udvikle sig til bygevejr. Cumulus humilis kaldes også "godt-vejrs cumulus". De dannes af opstigende luft, der er blevet opvarmet fra jordoverfladen - der igen er blevet opvarmet af solen. De har en begrænset vertikal dybde, hvilket indikerer at atmosfæren over dem enten slet ikke eller kun i begrænset omfang taber temperatur med stigende højde. Cumulus mediocris forekommer (evt. ved videreudvikling af Humilis) ved kraftigere opdrift og skydække. Større vertikal udbredelse. Blomkåls-karakteristikaet kan være mindre. Kan udvikle sig til de nedbørsgivende Cumulus congestus eller Cumulonimbus. Cumulus congestus (towering cumulus) kan opstå ved betydelig atmosfarisk ustabilitet med stærk konvektion. Kan udvikle sig videre til Cumulonimbus. Flere eksempler på Cumulus humilis. Flere eksempler på Cumulus congestus. Flere eksempler på Towering Cumulus. Wikipedia: Cumulus.

Cumulonimbus

Cumulonimbus Cumulonimbus calvus Cumulonimbus capillatus Afledt fra: cumulus = masse eller dynge; nimbus = regn Kort navn: Bygesky (incl. hagl og torden) Typekode: cb Højde: Undersiden vil typisk ligge 1.000 til 2.000 meters højde. Toppen skal findes i ca. 5.000 meters, men 20.000 - 25.000 meter kan forekomme. Forekomst: Worldwide bortset fra Antarktis. Cumulonimbus Incus og Mammatus almindelige i troperne. Bestanddele: Nederst små dråber ned til -15°C. Derefter blanding af vanddråber og iskrystaller og til sidst iskrystaller (men også ofte sneflager, snehagl, iskorn eller hagl). Årsag: "Eksploderende" søbrise og andre kraftige opvinde kan ved kraftig konvektion presse varm luft fra især skyer af cumulustypen op gennem koldere lag. Koldfronter der "underløber" varm luft kan også presse varm luft opad. Kan også forekomme som "bagsidevejr" efter frontens passage. Den opadpressede varme luft afkøles / afgiver varme til omgivelserne. Dette fremmer yderligere opvarmning / stigning. Vanddråber afkøles til is, der falder grundet tyngdekraften. Den tætte kombination af op- og nedadgående luftstrømme skaber øget utabilitet og ofte elektriske "gnidninger" med torden og lyn til følge. Dannelsen af en Cumulonimbus kræver 3 ting. Masser af fugtighed. En varm ustabil luftmasse Energikilde til hurtig løftning af varm fugtig luft. Typisk vejrtype: Cumulusnimbus skyer kan medbringe kraftige vinde af typisk op til 20 min. varrighed, kastevinde, flere former for nedbør, torden (både mellem skyen og jorden og internt i skyen) og tornadoer. Nedbør Ja. Byger, meget kraftige byger, hagl, sne (= byger i frostvejr). Hagl, torden og lyn gør pr. definitionen en sky til en cumulonimbus. Nedbøren kan have ganske skarpe - måske næsten knivskarpe afgrænsninger. Virga forekommer til tider. Gennemskinnelighed Ingen. Kan skabe halvmørke. Arter: calvus, capillatus. Typer: ingen Supp. kar: praecipitatio, virga pannus, incus, mamma, pileus, velum, arcus, tuba. Oprindelig: Cumulus, Altocumulus, Altostratus, Nimbostratus, Stratocumulus. Cumulonimbus er den mest dramatiske af de 10 skyfamilier. Kaldes til tider en "skyfabrik". Den er en slags "skyernes vulkan". Deres "rasen" kan have en varrighed på flere timer. Cumulonimbus er en tæt og tung sky med betydelig konvektionsbaseret vertikal udbredelse, der kan minde om et bjerg eller tårn. Når opstigning stoppes af luftlag, konvektionen ikke kan trænge igennem, dannes "paddehat" / "ambolt" der kan veksle mellem at have glat eller trådet overflade. Denne kan være i bevægelse fra omgivende luftlag og give en skæv top. Skyens underside, der kan have et tværmål på adskillige kilometer er ofte mørk. Der ses ofte lave flossede skyer, der kan være indlejrede i den. Cumulonimbusskyer kan være solitære, "flercellede" eller optræde som en række af skyer, der får udseende af en skymur. Dimensionerne er oftest så store, at skyerne skal iagttages på stor afstand, for at kunne se hele formen. Cumulonimbus udvikler sig som regel fra store Cumulusskyer, men kan også stamme fra Altocumulus eller Stratocumulus. Rent teknisk opstår den når moderskyen begynder at indeholde iskrystaller. Flere eksempler på Cumulonimbus calvus. Flere eksempler på Cumulonimbus capillatus. Wikipedia: Cumulonimbus.

Nimbostratus

Nimbostratus Afledt fra: nimbus = regn; stratus = fladt udbredt lag. Kort navn: Regnskyer Typekode: ns Højde: Normalt 100 - 2.500 meter. Forekomst: Forekommer i forbindelse med fronter. En nimbostratus sky er typisk 2.000 - 3.000 meter tyk, men kan nå op på 4.500 meter eller ned på 1.000 meter. Kan også undtagelsesvist være meget tyndt og ledsaget af separate adskilte altostratus lag. Bestanddele: Små vanddråber, regndråber, snekrystaller, snefnug. Årsag: Udvikles når en front af varm, fugtig luft møder kold, tør luft. Typisk vejrtype: Ofte dagsregn og forekommer i forbindelse med fronter som udstrakt lavthængende regnfyldt mørkegråt lag med en meget diffus underside, hvorfra regn, sne eller iskorn der falder vedvarende og som oftest når Jordens overflade. Under nimbusstratus laget findes der ofte lavtliggende, flossede skyer. Disse skyer (pannas) kan smelte sammen med nimbostratussen. Nedbør Ja. Vedvarende regn eller sne. Gennemskinnelighed Sol og måne skjult. (En måde at adskille nimbostratus fra altostratus). Arter: ingen Typer: ingen Supp. kar: praecipitatio, virga, pannus Oprindelig: Cumulus, Cumulonimbus Nimbostratus består af små vanddråber, regndråber, snekrystaller og snefnug og er dermed en blanding af flydende og faste partikler. Et Nimbostratuslag er et formløst gråt skylag, hvis udseende er diffust på grund den mere eller mindre vedvarende regn eller sne, som er forbundet med skylaget. Nimbostratus opstår typisk udfra en fortykkelse af en altostratus eller en veludviklet cumulonimbus der fortykkes og spredes ud. Tyk tæt sky der kan afgrænses fra tykke stratus-skyer ved dens nedbørsmængde. Udvikler nedbøren sig til hagl, torden eller lyn skifter den til at være cumulonimbus. Det er ofte svært at fastlægge skyens underkant idet overgangen fra sky til nedbør er diffus. De stratoforme skyfamilier har følgende primære karakteristika: Nimbostratus Tykke grålige skyer der afgiver stabil, moderat til kraftig nedbør. Stratus Svagt gennemskinnelige til ikke gennemskinnelige skyer der kan afgive støvregn. Altostratus Svagt gennemskinnelige til ikke gennemskinnelige skyer der kan afgiver regn. Cirrostratus Tynde, hvide sejlformede skyer der aldrig afgiver nedbør. Stratocumulus Klar synlig underkant med klart adskilte skyelementer afgiver kun let nedbør. Flere eksempler på Nimbostratus. Wikipedia: Nimbostratus.

Perlemor skyer

Perlemor sky Højde: 50.000 - 80.000 fod (15 - 25 km) Forekomst: Om vinteren i polare områder ved temperaturer under -78°. Årsag: xx Typisk vejrtype: Ingen påvirkning af vejret, men af ozonlaget. Perlemorsskyer (Polar stratospheric clouds = PSC eller nacreous skyer) er tynde skyer, der oftest kan ses i tusmørke i stor højde. De udgør et element i nedbrydningen af ozonlaget. Wikipedia: Polare stratosfære skyer.

Lysende nat skyer

Lysende nat Højde: over 85 km Forekomst: Mellem 50° og 70° både nord og syd for ækvator. (Danmark ligger mellem 54° og 58° N). Ses på en iøvrigt skyfri nattehimmel, når solen er mellem 5 og 13 grader under horisonten. Årsag: Bestanddele ukendt, men består sandsynligvis af fint kosmisk støv. Typisk vejrtype: Ingen påvirkning af vejret. Lysende nat skyer (Polar mesospheric clouds = PMC eller noctilucent skyer eller natskin) er tynde skyer, der oftest ses i tusmørke i meget stor højde. De højst placerede skyer i jordens atmosfære. Wikipedia: Polare mesosfære skyer.

Smog

"London" smog Fotokemisk smog Smog (sammentrækning af 'smoke' og 'fog') er en kombination af stillestående luft, stratus-skylag og luftforurening. Det stille vejr og stratus skylaget indebærer, at luftforurening fra biler, industri, opvarmning etc. ikke kan komme væk, men bliver liggende som en sigtbarhedsdæmpende og sundhedsskadelig 'dyne' - kan skade centralnervesystemet. Smog forekommer oftest i større byer og industriområder. Klassisk smog Den klassiske "London-smog" skyldtes forurening med svovl og sod fra rumopvarmning med fossile brændsler - først og fremmest kul. Problemerne er her og i den øvrige vestlige verden stort set blevet løst ved anvendelse af renere brændsler, bedre fyringsteknik og overgang til fjernvarme produceret på store anlæg med røggasrensning og høje skorstene. Fotokemisk smog. I midten af 1940erne blev man imidlertid opmærksom på en anden type forurening, der først blev observeret i Los Angeles i Californien. Den medførte en brunfarvning af atmosfæren, en reduktion af sigtbarheden, skader på planter og for mennesker svien i øjnene og åndedrætsbesvær. Det var dog først i begyndelsen af halvtredserne, at man forstod, at der var tale om såkaldte fotokemiske processer. Her reagerer kulbrinter og kvælstofoxider under påvirkning af sollys og danner bl.a. ozon, der er en såkaldt sekundær forurening. Hovedkilden til de primære forureninger (kulbrinter og kvælstofoxider) er biltrafik, og det var derfor næppe noget tilfælde, at fænomenet først blev observeret i USA. En medvirkende årsag var dog, at Los Angeles har et varmt og solrigt klima, og at byen ligger omgivet af bjerge, således at både den primære og den sekundære (ozon) forurening holdes samlet. Senere er denne "fotokemiske smog" - populært kaldet "ozonforurening" - blevet observeret i alle andre industrialiserede lande, i midten af halvfjerdserne i Norge og Sverige og derefter også i Danmark. I Nordeuropa er der dog fortrinsvis tale om forurening transporteret med vinden fra sydligere områder. Fotokemisk smog er en speciel slags luftforurening, som opstår ved en reaktion mellem Volatile Organic Compounds: flygtige organiske stoffer fra f.eks. fordampning af brændstof, ufuldstændig forbrænding, udslip fra industrielle processer, brug af organiske opløsningsmidler (VOC) og kvælstofoxider (NOx) under påvirkning af sollys. Flere eksempler på fotokemisk smog. Wikipedia: Smog.

Kondensstriber

Cirrus Aviaticus Contrails Kondensstriber fra flymotorer kaldes også Cirrus Aviaticus eller Contrails. Smukt og skyfrit vejr og så viser det sig, at der af og til kommer skyer på himlen - aflange hvide skyer - skystriber. Det er flyenes udstødning - der viser sig som hvide fingeraftryk på himlen. Kondensstriber over Europa den 4/5 1995.Skyerne eller rettere kondensstriberne dannes når varm og fugtig luft sammen med støv- og sodpartikler dannet ved forbrændingen strømmer ud af flyenes jetturbiner - ud i den -40 til -50° kolde luft, hvor vanddampen fortættes. Er luften tør vil kondensstriberne eller contrails, som de også hedder, hurtigt opløses, men er der bare den mindste smule fugtighed vil man i flere timer efter at fly har passeret kunne se en skybræmme, der undertiden kan udvikle sig til et helt skydække. Denne kunstige form for skyer, der har fået navnet Cirrus Aviaticus betyder, at en helt skyfri himmel efterhånden er blevet et særsyn. Selv i storfilmen 'Gladiator' kan man se kondensstriber på himlen, selv om filmen foregår hundrede af år før flyet overhovedet kom på vingerne. 11. september gav ny viden Mest udpræget er fænomenet over USA, men som billedet ovenfor viser, er store dele af Europa også udsat for at være tilplastret med skyer, selv om det burde være skyfrit. Efter terrorangrebet på USA d. 11. september blev der udstedt flyforbud i USA, og da registrerede man, at flystriberne i særligt flytraffikerede områder har betydning for vejret. Uden fly kunne man påvise en større forskel på dag og nat temperaturen - skyer holder som bekendt på varmen. Opvarmer atmosfæren Desuden er en sådan kunstig form for skyer ikke uden indvirken på klimaet. En stor del af jordens varmestråling bliver absorberet af skyerne i 10 km's højde, og derved er de med til at opvarme atmosfæren yderligere end det i forvejen er tilfældet. I takt med at flytrafikken er stigende ventes det at denne opvarmning af atmosfæren ikke vil blive ubetydelig. Flere eksempler på Cirrus aviaticus.

Holder man sig ikke kun til at opdele skyer efter hovedkarakteristikaene i de 10 skyfamilier, kan man etablere et mere fintmasket net med elementer til beskrivelse af den enkelte sky - eller måske endda kun dele af den. Yderligere individualisering af en sky kan foretages ved at se om og hvilke arts-, variant- og særlige karakteristika-elementer dar kan knyttes til den.
I tabellen nedenfor er angivet hvilke arts-, variant- og særlige karakteristika-elementer der kan være relevante for den enkelte skyfamilie, og nedenfor igen er de enkelte elementer kort beskrevet.

Særegenheder i skyers form og forskelle i deres interne struktur har ført til en underopdeling af de fleste skyfamilier i arter. Kun altostratus og nimbostratus er ikke underopdelt i arter.

Særlige træk i skyernes fremtræden og grad af gennemsigtighed har ført til konceptet omkring varianter. Foe eksempel vil en sky med en klart bølget karakteristika blive betegnet som ?undulatus? som i bølgende.

Angivelsen af familie, art og variant er ikke altid tilstrækkelig til fuldstændig beskrivelse af en sky. Skyerne kan somme tider have supplerende træk eller blive ledsaget af andre, sædvanligvis mindre' skyer der kendes betegnes som underordnede skyer, og som kan være separate eller indlejrede i hovedskyen. Supplerende træk og underordnede skyer kan forekomme på et hvilketsomhelst sted på skyen, over den eller under den. En eller flere supplerende træk eller underordnede skyer kan være knyttet til den samme sky samtidigt.

Skyfamilier	Arter	Varianter	Suppelrende karakteristika	Oprindelig sky
	Elementer der kan forekomme indenfor den enkelte skyfamilie.
Høje skyer
Cirrus	fibratus	intortus	mamma	Cirrocumulus
	uncunis	radiatus		Altocumulus
	spissatus	vertebratus		Cumulonimbus
	castellanus	duplicatus
	floccus
Cirrocumulus	stratiformis	undulatus	virga
	lenticularis	lacunosus	mamma
	castellanus
	floccus
Cirrostratus	fibratus	duplicatus		Cirrocumulus
	nebulosus	undulatus		Cumulonimbus
Mellemhøje skyer
Altocumulus	stratiformis	translucidus	virga	Cumulus
	lenticularis	perlucidus	mamma	Cumulonimbus
	castellanus	opacus
	floccus	duplicatus
		undulatus
		radiatus
		lacunosus
Altostratus		translucidus	virga	Altocumulus
		opacus	praecipitatio	Cumulonimbus
		duplicatus	pannus
		undulatus	mamma
		radiatus
Nimbostratus			praecipitatio	Cumulus
			virga	Cumulonimbus
			pannus
Lave skyer
Stratus	fractus	opacus	praecipitatio	Nimbostratus
		translucidus		Cumulus
		undulatus		Cumulonimbus
Stratocumulus	stratiformis	translucidus	mamma	Altostratus
	lenticularis	perlucidus	virga	Nimbostratus
	castellanus	opacus	praecipitatio	Cumulus
		duplicatus		Cumulonimbus
		undulatus
		radiatus
		lacunosus
Cumulus	humilis	radiatus	pileus	Altocumulus
	mediocris		velum	Stratocumulus
	congestus		virga
	fractus		praecipitatio
			arcus
			pannus
			tuba
Lodrette skyer
Cumulonimbus	calvus		praecipitatio	Altocumulus
	capillatus		virga	Altostratus
			pannus	Nimbostratus
			incus	Stratocumulus
			mamma	Cumulus
			pileus
			velum
			arcus
			tuba

Arter
Skyers form og forskelle i interne struktur anvendes til en underopdeling af skyfamilierne i arter. Familierne Altostratus, Stratus og Nimbostratus underopdeles dog ikke.
Calvus Flere eksempler på Calvus	Skaldet Overvejende glatte former. Mindst nogle af de øverste fremspring ved at miste deres klodeform. Fremspring og knopper tenderes mod at danne hvidlige masser med mere eller mindre vertikale striber.
Capillatus Flere eksempler på Capillatus	Trådet Især i øverste del forekommer udpræget 'cerriforme' dele bestående af fibrøse eller indsnævrede strukturer, der ofte har form som en ambolt, en fjerbusk eller en stor mere eller mindre uordnet mængde hår.
Castellanus Flere eksempler på Castellanus	Borgagtig Skyer med stor vertikal udbredelse med tårnlignende gevækster øverst.
Congestus Flere eksempler på Congestus	Optårnet Skyer med stor vertikal udstrækning og på afstand ligner et blomkålshoved.
Fibratus Flere eksempler på Fibratus	Trådet Hestehaleformede, lange, fiberagtige og kurvede. Uden dusk eller krøller ved enderne.
Floccus Flere eksempler på Floccus	Tottet Hver skyenhed er en lille klodeformet klynge, hvis nederste del er delvis flosset og ofte ledsaget af virga (nedbør der fordamper inden det når jorden).
Fractus Flere eksempler på Fractus	Flosset Skyer med ujævnt eller iturevet udseende. Ændrer hurtigt udseende.
Humilis Flere eksempler på Humilis	Ydmyg / flad Skyer med en som regel flad bund og ringe vertikal opbygning.
Lenticularis Flere eksempler på Lenticularis	Linseformet Skyer med form som en linse eller en mandel. Er ofte aflange og har et klart afgrænset omrids
Mediocris Flere eksempler på Mediocris	Mellemstor Skyer med moderat vertikal udstrækning. Øverst på dem er der forholdsvis små udvækster.
Nebulosus Flere eksempler på Nebulosus	Ensartet og tågeagtig Skyer der fremstår som et tåget slør uden klare detaljer.
Spissatus Flere eksempler på Spissatus	Kraftig / tyk Skyer at tilstrækkelig optisk tykkelse til at fremstå som grålige når set mod solen.
Stratiformis Flere eksempler på Stratoformis	Flad Skyer strakt ud i et horisontalt lag.
Uncunis Flere eksempler på Uncunis	Krogformet Ofte formet som et komma, der i toppen afsluttes som en krog eller en dusk.
Typer
Duplicatus Flere eksempler på Duplicatus	I flere lag Overlejrede lapper, lag i let forskudte niveauer - til tider delvis smeltet sammen.
Intortus Flere eksempler på Intortus	Irregulære / blandede Bøjede og irregulære tråde. Ofte sammenfiltrede på en rodet måde.
Lacunosus Flere eksempler på Lacunosus	Hullet Tynde skyer adskilt af huller og flossede / frynsede kanter. Skyelementer og skyfrie områder er ofte arrangeret i noget der kan ligne et net eller vaffelmønster.
Opacus Flere eksempler på Opacus	Ugennemsigtig Tyk og skyggende ugennemsigtig flade eller lag.
Perlucidus Flere eksempler på Perlucidus	Stort lag med brud i Gennemsigtig skyflade med små åbninger.
Radiatus Flere eksempler på Radiatus	Båndstruktur Stort område med brede skybånd, der er parallelle eller som på grund af perspektiveffekten ser ud til at samles mod et eller to modsatte samlende 'radiation'-punkter i horisonten.
Translucidus Flere eksempler på Translucidus	Gennemsigtig Gennemsigtig skyflade.
Undulatus Flere eksempler på Undulatus	Lag med bølger i Skyflade der udviser en bølgende form.
Vertebratus Flere eksempler på Vertebratus	Fiskeben Skyer med tråde arrangeret på en sådan måde at de antyder rygsøjle og ribben eller fiskeben.
Supplerende karakteristika
Arcus Flere eksempler på Arcus	Forkanstsky / rullesky Horisontal formation knyttet til kastevinde på forkant af kraftige tordenbyger. Kan være: Rulle: Vandret og rørformet. Kile: Vandret og kileformet.	Rulle Kile
Incus Flere eksempler på Incus	Ambolt Øverste del af Cumulonimbus Capillatus kan tage form som ambolt / paddehat.
Mamma(tus) Flere eksempler på Mamma	Udposning under sky Mønster af halvkugleformede 'poser', der hænger under moderskyen - ofte kraftig tordenbyge.
Pannus Flere eksempler på Pannus	Afrevne stumper Et større antal fractus skyer (se ovenfor) under hovedskyen. Kan være knyttet til hovedskyen eller udgøre selvstændigt lag. Optræder mest ved nimbostratus, cumulus og cumulonimbus.
Pileus Flere eksempler på Pileus	Hat Horisontal massiv 'hætte' oven på cumulus eller cumulonimbus. Dannes ved kraftig opdrift af fugtig luft. Kan indikere hårdt vejr.
Praecipitatio Flere eksempler på Praecipitatio	Nedbør som når jorden Synlig nedbør under en regnbærende sky. nedbør i form af regn, finregn, sne, iskorn, hagl eller andet. Nedbøren fra skyen når jordens overflade
Tuba Flere eksempler på Tuba	Tragtformet Skypumpe eller tornado fra overliggende modersky.
Velum Flere eksempler på Velum	Silkeagtigt tæppe Tyndt tæt horisontalt skylag af form som et sejl trukket over eller gennemtrængt af cumuli-skyer. Opbygges typisk af materiale fra cumulu-skyer eller af en pileus-hat, der bliver en del af cumulu-sky.
Virga Flere eksempler på Virga	Faldstriber Nedbør der fordamper, inden den når jordoverfladen